Denne ret er super nem at lave, hvis det skal gå stærkt men samtidig være sundt. Man bestemmer selv hvilket fyld der skal i, og derfor fungerer retten også rigtig godt som en “rester-ret”, hvor man bare bruger det man lige har af ingredienser.

Antal personer: 2
Ingredienser
Omelet:
- 6 æg
- 1 dl mælk
- 1 knsp. chiliflager (kan undlades)
- Salt og peber
- Smør/stegemargerine til stegning
Tip: Tilsæt evt. også spinat skåret i strimler
Fyld:
- Løg
- Tomat
- Mozerella
- Serrano skine
- Avokado
Tip: Som nævnt kan man bruge lige det fyld man selv bedst kan lide. Jeg kan rigtig godt lide også at tilføje artiskok, som jeg skærer i skiver og fordeler over omeletten.
Topping:
- Reven emmenthaler
Fremgangsmåde
Pisk æggene sammen med mælk og tilføj chili, salt og peber.
Tip: Hæld evt. æggemassen op i et litermål, for bedre at kunne dosere mængden der skal til pr. omelet-pandekage.
Smelt lidt fedtstof på en pande ved middel til kraftig varme. Kom ca. 1 dl af æggeblandingen på panden og steg omeletten ved jævn varme i 2-3 min. Når omeletten slipper panden vendes den og steges færdig i ca. 2 min på den anden side. Når omelet-pandekagen er færdig vippes den over på en bageplade der er beklædt med bagepapir og fyldet der er skåret i skiver lægges på. Steg yderligere 3 omelet-pandekager på samme måde. Den ene bruges som bund for endnu en omgang fyld og de to andre lægges over fyldet og der drysses reven emmenthaler over.
Tip: Man kan evt. nøjes med at fylde den ene halvdel af omelet-pandekagen og vippe den anden halvdel over fyldet.
Gratiner omelet-pandekagerne i ovnen ved 180º i 10 min og de kan herefter serveres.









Jeg har forsøgt mig med flere forskellige metoder i forhold til at lave hvad der for mig er den perfekte madpandekage/tortilla, og det jeg er kommet frem til er at jeg først og fremmest foretrækker en flydende dej.
Det er jo egentlig nok lidt forkert at kalde dette for en burger, da den indeholder alt det en burger indeholder på nær selve burgerbollen. Jeg synes dog at den opfylder alt hvad jeg ønsker ved en burger, foruden muligheden for at kunne spise den med hænderne – hvilket nok også ville være lidt svært, da den indeholder så meget lækkert fyld at det bare er meget lettere at spise den med kniv og gaffel, burgerboller eller ej :o)
Burgeren servers med fritter og
Hos de fleste personer går man aldrig galt i byen med en gryderet, og specielt denne ret er en sikker vinder, uanset om det er til hverdag eller som gæstemad. Retten skal helst simre i 30 min og tager også lidt tid at forberede, men fordelen er at den kan tilberedes i god tid og man er sikker på at alle bliver mætte og meget velfornøjet! 🙂

