Glutenfri tortilla madpandekager

madpandekageJeg har forsøgt mig med flere forskellige metoder i forhold til at lave hvad der for mig er den perfekte madpandekage/tortilla, og det jeg er kommet frem til er at jeg først og fremmest foretrækker en flydende dej.

Jeg har tidligere forsøgt, at lave tortillas ud af en fast dej som skulle rulles ud, men dette tog alt for lang tid, hvis man gerne ville lave en del, og det var heller ikke nemt at rulle en helt rund pandekage og samtidig undgå at den ikke klistrede og gik i stykker. Jeg købte endda en pandekagepresse på nettet for at undgå disse udfordringer, men det var heller ikke nogen succes og er derfor vent tilbage til altid at bruge en flydende dej.

Antal tortillas: 8-10

Ingredienser:

  • 1 dl majsmel
  • 2 dl boghvedemel
  • 2 dl yoghurt (eller lign)
  • 2 dl mælk
  • 1 dl vand
  • 2 spsk. smagsneutral olie (fx solsikke)
  • 2 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Alle ingredienserne piskes sammen, og dejen stilles herefter på køl for at hvile i 20-30 min. En pande varmes op til middelvarme og der tilsættes en lille smule fedtstof inden den første pandekage laves, hvor ca. ½ dl dej fordeles jævnt over panden. Vend pandekagen så snart det er muligt og bag den færdig (den skal i alt have ca. 3-4 min.) og lav resten af pandekagerne indtil al dejen er brugt.

Jeg plejer ikke at holde dem varme, som man ofte gør med dessertpandekager, da jeg synes det er helt fint at de bare er lunkne når de serveres.

tortilla

Bliver der nogle tortillas/pandekager til overs kan de gemmes til dagen efter, hvor de bare lunes i ovnen ved 150º i 10 min inden servering.

Du vil måske synes om

2 kommentarer

    1. Hej Stine.
      Jeg har ikke selv forsøgt det, men det tror jeg sagtens du kan. Jeg ville dog lægge noget bagepapir i mellem hvert lag inden de fryses. Når de er optøet vil jeg klart anbefale at lune dem inden servering for at undgå at de bliver tørre 🙂
      Mange hilsner Frk Glutenfri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *