Dette er en grundopskrift på en grovere version af dej til madtærte. Med denne dej er der til et tærtefad på ca. 26 cm i diameter.
Antal portioner: 6
Ingredienser
- 100g grov mel (fx boghvede eller grøn finax)
- 120g alm. mel (fx rød finax)
- 1 æggeblomme (fordobles opskriften bruges blot et helt æg)
- 1 dl vand eller surmælksprodukt (yoghurt eller A38)
- ½ dl olie (jeg bruger solsikkeolie som er smagsneutral)
- 1 tsk. salt
Fremgangsmåde
Alle ingredienserne æltes godt sammen, og dejen pakkes ind i film og stilles i køleskabet i ca. 30 min. Herefter rulles dejen ud, og kommes i tærtefadet.
Tip: Jeg synes, at det ofte kan drille en del at rulle glutenfrie deje ud, da de klistrer til kagerullen. Som en løsning på dette problem har jeg har stor succes med at rulle dejen ud i mellem to lag bagepapir
Prik dejen og forbag den i 10-15 min i en forvarmet ovn ved 200º. Fyldet kommes herefter i, og tærten bages færdig i ca. 40 min ved 200º.
Servér evt. en salat og flute ved siden af.
Tip: Skulle der være noget dej tilovers kan man lave nogle lækre små knækbrød der kan serveres til tærten. Rul blot den resterende dej ud og forskær stykkerne, drys med lidt havsalt og bag dem i ovnen i ca. 10 min – Servér med smør.
Se ideer til fyld nedenfor
1 kommentar