Denne ret er super nem at lave, hvis det skal gå stærkt men samtidig være sundt. Man bestemmer selv hvilket fyld der skal i, og derfor fungerer retten også rigtig godt som en “rester-ret”, hvor man bare bruger det man lige har af ingredienser.

Antal personer: 2
Ingredienser
Omelet:
- 6 æg
- 1 dl mælk
- 1 knsp. chiliflager (kan undlades)
- Salt og peber
- Smør/stegemargerine til stegning
Tip: Tilsæt evt. også spinat skåret i strimler
Fyld:
- Løg
- Tomat
- Mozerella
- Serrano skine
- Avokado
Tip: Som nævnt kan man bruge lige det fyld man selv bedst kan lide. Jeg kan rigtig godt lide også at tilføje artiskok, som jeg skærer i skiver og fordeler over omeletten.
Topping:
- Reven emmenthaler
Fremgangsmåde
Pisk æggene sammen med mælk og tilføj chili, salt og peber.
Tip: Hæld evt. æggemassen op i et litermål, for bedre at kunne dosere mængden der skal til pr. omelet-pandekage.
Smelt lidt fedtstof på en pande ved middel til kraftig varme. Kom ca. 1 dl af æggeblandingen på panden og steg omeletten ved jævn varme i 2-3 min. Når omeletten slipper panden vendes den og steges færdig i ca. 2 min på den anden side. Når omelet-pandekagen er færdig vippes den over på en bageplade der er beklædt med bagepapir og fyldet der er skåret i skiver lægges på. Steg yderligere 3 omelet-pandekager på samme måde. Den ene bruges som bund for endnu en omgang fyld og de to andre lægges over fyldet og der drysses reven emmenthaler over.
Tip: Man kan evt. nøjes med at fylde den ene halvdel af omelet-pandekagen og vippe den anden halvdel over fyldet.
Gratiner omelet-pandekagerne i ovnen ved 180º i 10 min og de kan herefter serveres.




Jeg har op til flere gange forsøgt at bage boller med naturlig glutenfrit mel, men jeg synes ikke at det bliver ligeså godt, som når jeg bruger en glutenfri melblanding, og derfor bruger jeg altid en glutenfri melblanding når jeg skal lave brød/boller. Hvis det skal gå hurtigt bliver melblandingen som den er, men jeg har også haft stor succes med at blande andre ingredienser i dejen. Jeg synes at der er mange forskellige mærker der alle sammen giver rigtig gode resultater, og til disse boller har jeg benyttet havrebrødsmixen fra Finax og suppleret deres basisopskrift fra pakken med lidt andre ingredienser for at gøre bollerne lidt mere spændende. Jeg synes at bollerne fungerer rigtig fint både til morgenbordet i weekenden, men også til fx sandwich hvor man jo kan være rigtig kreativ med selve sandwichfyldet.


Antal portioner