Omelet-pandekage med serrano skinke og ost

Denne ret er super nem at lave, hvis det skal gå stærkt men samtidig være sundt. Man bestemmer selv hvilket fyld der skal i, og derfor fungerer retten også rigtig godt som en “rester-ret”, hvor man bare bruger det man lige har af ingredienser.

Omelet med serrano skinke og ost
Antal personer: 2

Ingredienser

Omelet:

  • 6 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 knsp. chiliflager (kan undlades)
  • Salt og peber
  • Smør/stegemargerine til stegning

Tip: Tilsæt evt. også spinat skåret i strimler

Fyld:

  • Løg
  • Tomat
  • Mozerella
  • Serrano skine
  • Avokado

Tip: Som nævnt kan man bruge lige det fyld man selv bedst kan lide. Jeg kan rigtig godt lide også at tilføje artiskok, som jeg skærer i skiver og fordeler over omeletten.

Topping:

  • Reven emmenthaler

Fremgangsmåde

Pisk æggene sammen med mælk og tilføj chili, salt og peber.

Tip: Hæld evt. æggemassen op i et litermål, for bedre at kunne dosere mængden der skal til pr. omelet-pandekage.

Smelt lidt fedtstof på en pande ved middel til kraftig varme. Kom ca. 1 dl af æggeblandingen på panden og steg omeletten ved jævn varme i 2-3 min. Når omeletten slipper panden vendes den og steges færdig i ca. 2 min på den anden side. Når omelet-pandekagen er færdig vippes den over på en bageplade der er beklædt med bagepapir og fyldet der er skåret i skiver lægges på. Steg yderligere 3 omelet-pandekager på samme måde. Den ene bruges som bund for endnu en omgang fyld og de to andre lægges over fyldet og der drysses reven emmenthaler over.

Tip: Man kan evt. nøjes med at fylde den ene halvdel af omelet-pandekagen og vippe den anden halvdel over fyldet.

Gratiner omelet-pandekagerne i ovnen ved 180º i 10 min og de kan herefter serveres.

Omelet med serrano skinke

Du vil måske synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *