Antal personer: 8
Ingredienser
Sukkerbrød (2 stk.):
- 5 æg
- 125 g sukker
- 100 g rød finax
- 15 g kartoffelmel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- Evt. dynking: 0,5 dl portvin
Makronbund:
- 2 æggehvider
- 200 g mandler
- 175 g flormelis
Hjemmelavet vaniljecreme:
- 1 dl piskefløde
- 1 vaniljestang
- 3 æggeblommer
- 1 æg
- 3 spsk sukker
- 70 g maizena
- 4 dl sødmælk
- 1 dl fløde til sidst
Fyld foruden vaniljecreme:
- 3 dl fløde
- 150 g hindbærsyltetøj
Overtræksmarcipan:
- 200 g ren rå marcipan
- 100 g flormelis
- Cirka 50 g glukosesirup
Chokoladeglasur:
- 75 g mørk chokolade
- ca. 150 g flormelis
- Lidt vand
Fremgangsmåde
Sukkerbrød: Pisk æg og sukker til en tyk og luftig æggesnaps. Sigt mel og bagepulver sammen. Vend dette i æggesnapsen. Put dejen i en rund form (24 cm i diameter) med bagepapir i bunden (evt. også i kanten). Bag bunden midt i ovnen ved 175°C i ca. 30-35 minutter. Afkøl kagen i formen, og løsen den forsigtig fra formen og træk bagepapiret af. Del bunden i to.
Makronbund: Pisk æggehviderne stive. Mal mandlerne og bland med flormelis. Vend dette i æggehviderne. Put mandeldejen i en rund form (24 cm) med bagepapir i bunden. Bag bunden nederst i ovnen ved 200°C i 15 minutter, til den er gylden. Afkøl i formen, og løsen forsigtigt bunden fra formen og fjern bagepapiret. (Tegn evt. en cirkel (24 cm) på bagepapir og sprøjt massen ud herpå.)
Vaniljecreme: Bland vaniljekorn, sukker og majsstivelse, og pisk det godt sammen med 1 dl af mælken. Tilsæt æggeblommerne.
Kog de resterende 3 dl mælk op sammen med fløde og den tomme vaniljestang. Tilsæt majsblandingen, når mælkefløden koger, pisk godt i nogle sekunder, til cremen koger godt igennem og tykner. Fjern vaniljestangen, og hæld straks den tykke creme i en kold beholder. Læg husholdningsfilm direkte oven på cremen, så der ikke dannes kondens. Afkøl cremen helt i min. 3 timer på køl. Pisk fløden stiv og bland i den kolde vaniljecreme.
Overtræksmarcipan: Ælt alle ingredienser sammen til en ensartet masse, gerne med røremaskine. Opbevar overtræksmarcipanen i en tillukket plastpose ved stuetemperatur, indtil den skal anvendes
Montering
Læg den afkølede makronbund på et fad.
Pisk 3 dl fløde til flødeskum, fyld det i en engangssprøjtepose uden tylle. Klip et 1 cm stort hul og sprøjt flødeskum rundt i kanten, så der dannes en tynd væg. Fordel marmeladen på makronbunden. Fyld vaniljeflødecremen i en ny engangssprøjtepose (eller frysepose) uden tylle, og klip et 1 cm stort hul. Sprøjt flødecremen ud i et jævnt lag helt ud til flødeskumskanten, og læg en vaniljebund ovenpå. Pres den let ned og dynk evt. med portvin. Gentag med næste lag, og afslut med den sidste vaniljebund. Pres også den let ned. Stil othellolagkagen i køleskabet, til den er iskold og har sat sig, gerne til næste dag.
Rul overtræksmarcipanen ud i ekstra flormelis til ét langt bånd, som kan nå hele vejen rundt om din othellolagkage. Opmål og renskær båndet, mens det ligger på bordet. Båndet skal min. være ca. 2 cm højere end kanten af kagen.
Sørg for, at marcipanen er til at flytte med under hele udrulningen.
Rul båndet forsigtigt sammen, og rul det ud rundt om din othellolagkage. Lav en pæn afslutning. (smør evt. flødeskum rundt om kagen inden marcipanen rulles rundt.
Hak chokoladen fint, og smelt den forsigtigt i en skål over vandbad. Rør flormelis og en anelse vand sammen til en tyk glasur i en lille kasserolle, og varm glasuren let. Tilsæt den smeltede chokolade – evt. også en anelse mere vand, til glasuren har en passende konsistens. Smør den lune chokoladeglasur hurtigt og sirligt ud på toppen af den kolde othellolagekage.
Pisk de sidste 2 dl fløde til flødeskum, og pynt kanten. Brug evt. en engangssprøjtepose (eller frysepose) med en tylle i til at pynte kanten af othellolagkagen. Pynt evt. med overskydende marcipan og bær/frugt.
Opbevar den færdige othellolagkage i køleskabet indtil 30 min. før servering.
6 kommentarer
Hvor meget chokolade og flormelis til glasur?
Hej Tina
Jeg har fået tilføjet mængden til glasuren til opskriften – beklager forglemmelsen!
Hilsen Frk. Glutenfri 🙂
Hvor mange æggehvider til makronbunden? På forhånd tak
Hej Cecilie
Jeg har fået tilføjet mængden af æggehvider til opskriften – beklager forglemmelsen!
Hilsen Frk. Glutenfri
Kan Othellolagkagen fryses?
På forhånd tak!
Hej 🙂
Jeg har ikke prøver det, men vil helt bestemt tro, at man sagtens kan fryse den. Det er i hvertfald det alle de store supermarkeder gør med dem de sælger 😉
Mange hilsner
Frk. Glutenfri