Antal personer: 8
Ingredienser
Kage:
- 1 dl sukker
- 3 dl glutenfrit mel (fx rød finax eller schär melmix B)
- 3 spsk kakao
- 1 tsk natron
- 2 dl vand
- ½ dl smagsneutral olie (solsikke)
- 1 tsk vaniljeessens (eller sukker/ekstrakt)
- 1 tsk eddike
Chokoladeglasur:
- 100 g blødt smør
- 2 spsk kakao
- 2 dl flormelis
- 2 spsk mælk
- 1 spsk citronsaft
Fremgangsmåde
Kage: Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Bland herefter de våde ingredienser sammen og tilsæt i skålen med de tørre ingredienser. Rør hurtigt dejen sammen, og hæld den i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir (smør evt. siden af formen). Bag kagen midt i ovnen i ca. 25 min ved 180º. Tjek evt. om den er færdigbagt med en strikkepind – dejen må ikke hænge ved. Lad kagen afkøle helt, fjern bagepapiret fra bunden og placér kagen på et fad.
Glasur: Rør alle ingredienserne sammen (brug evt. en håndmixer eller røremaskine) i ca. 5 min, så glasuren bliver rigtig luftig. Fordel glasuren over kagen og lav et cirkelmønster – pynt evt. med friske bær.
Stil kagen tilbage på køl, hvis den ikke skal serveres med det samme, og tag den frem igen ca. 20 min. inden servering.