Spinattærte med laks og feta

glutenfri laksetærte med spinat

Antal portioner: 6

Ingredienser

Tærtebund:

Til denne tærte har jeg benyttet opskriften på den grove tærtedej som findes her

Fyld:

  • 600 g frossen spinat
  • 3-400 g laksefilet
  • 1 bæger feta
  • 4 æg
  • 1 dl cremefraiche (18%)
  • 2½ dl madlavnings fløde (husk at tjekke at den er glutenfri)
  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron
  • Dild
  • Salt og peber
  • Pynt evt. med cherrytomater

Fremgangsmåde

Fordel optøet og vredet spinat over tærtebunden og stø med salt, peber og saften fra halvdelen af citroen over spinaten. Frigør skindet fra laksen og skær laksen i mindre stykker på 1*1 cm. Laksen fordeles over spinaten og resten af citronen presses ud over laksen og det hele toppes med feta.

Tip: Jeg bruger altid gummihandsker når jeg håndterer fisk for at undgå at mine fingere lugter alt for meget efterfølgende – har man ikke gummihandsker kan man til slut kramme citronkødet med fingrene, og den værste lugt vil forsvinde.

Pisk æggene kraftigt i 5 min. til en tyk skum og bland forsigtigt cremefraiche, madlanvningsfløde, hvidløg, salt, peber og hakket dild i æggeblandingen, som fordeles over fyldet.

Bag tærten ved 200º i ca. 40-45 min.

Pynt evt. tærten med halverede cherrytomater når tærten har fået de første 20 min i ovnen.

Lad tærten køle af i 5-10 min inden den serveres og pynt med frisk dild.

Tærten er også rigtig lækker kold, og man kan derfor sagtens lave den i god tiden inden servering.

laksetærte m spinat

Tip: Skulle der være noget dej tilovers kan man lave nogle lækre små knækbrød der kan serveres til tærten. Rul blot den resterende dej ud og forskær stykkerne, drys med lidt havsalt og bag dem i ovnen i ca. 10 min – servér med smør.

Continue Reading