Glutenfri træstammer

glutenfri træstammer

Antal: 20 stk.

Ingredienser:

Trøffelmasse:

  • 500 g kagerester eller brownie
  • 100 g reven marcipan
  • 80 g Nutella eller 100g smeltet chokolade
  • 1 spsk. hindbærmarmelade
  • 1 spsk. romessens

Overtræk:

  • 300 g marcipan
  • flormelis (til udrulning)
  • 150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Smuldr kageresterne (hvis man har nogle 😉 – jeg havde blot købt en færdigmix fra Lidl på glutenfri brownie og bagt denne) sammen med de øvrige ingredienser og blend det hele sammen i en foodprocessor. Tril massen ud i et par stænger med en diameter på ca. 4-5 cm. Pak stængerne ind i folie og stil dem på køl imens marcipanovertrækket laves.

Marcipanen rulles med en kagerulle ud i et tyndt lag i mellem to lag bagepapir. For at dette lettest lykkes, og for at undgå at marcipanen klistrer til bagepapiret, kan man med fordel drysse lidt flormelis ud over marcipanens overflader når man ruller den ud.

Stængerne med trøffelmasse placeres på marcipanen og rulles ind i marcipanen så den dækker. Skær marcipanen fra og gentag processen med de øvrige stænger. Skær stængerne i passende stykker på ca. 5-6 cm., smelt chokoladen i vandbad og dyp hver ende af træstammerne i chokoladen – læg dem på et stykke bagepapir, så chokoladen kan størkne.

træstammer

Du vil måske synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *